Tag Archives: Regnbuebroen

Keeza (Nysom Keeza) 10-03-2003 – 03-07-2017

Keeza

Kære Keeza – min lille prinsesse. Det var de andre kursister på hvalpeholdet, der gav dig det kælenavn. De syntes du så så sød ud, når du i en sit-øvelse sad og løftede den ene pote og når Erik måtte skrabe sneen til side, før du ville gennemføre en dæk-øvelse J Dit navn var inspireret af navnet på en indianerprinsesse, så det passede jo meget godt :-)

På trods af størrelsesforskellen blev du hurtigt gode venner med Mangas. Og den tid i havde sammen, var i uadskillelige. Jeg tror at det var din leg med Mangas, der gjorde at du blev så hurtig, at du vandt lundehunderæset i flere år :-)

Da du for to år siden fik fjernet en kræftknude, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg kunne få lov til at beholde dig, til du var over 14 år. Jeg er utrolig taknemmelig for, at du valgte at blive hos mig så længe. Du viste klart og tydeligt, da det skulle være slut. En uge inden jeg sagde farvel, spiste du glad din mad og du hoppede let og ubesværet op i sengen til mig. Og så lige pludselig ville du ikke spise, du blev stivbenet og jeg kunne se du havde ondt. Så måtte jeg jo bare gøre hvad du bad om, selv om det var med blødende hjerte ♥

Du har i det hele taget altid været god til at vejlede mig. Når du havde hvalpe, var du god til at vise hvor langt hvalpene var i deres udvikling. Du gylpede mad op, når de skulle begynde at have supplerende foder. Du kom med legetøj til dem, når det var tid til leg og du kunne vise, at den ene hvalp var klar til at møde fremmede hunde og den anden ikke. Du har fået 11 børn og 3 børnebørn. Desværre er der ikke så mange af dine hvalpe, der er gået videre i avl. Lige nu ser det ud til, at det er Víla på Færøerne, der skal føre slægten og dine fine gener videre.

Du viste, at man godt kan gå til lydighedstræning med en lundehund. Du var dygtig til sit, stå, dæk, spring, apport, feltsøg og spor. Rundering kunne du også. Men gø af figuranten ville du ikke. Trænerne der sagde, at de kunne få alle hunde til at gø på kommando, måtte give op.

Du var altid villig til at gå i udstillingsringen. Lundehundebremsen kendte du ikke noget til. Og du klarede dig fint. Du blev dansk champion, klub- og veteranklubchampion samt to gange Københavnsvinder.

Jeg har utrolig meget at takke dig for. Havde det ikke været for dig, var jeg nok ikke blevet en del af den fantastiske lundehundefamilie. Og jeg havde ikke haft de mange oplevelser i Danmark og udlandet som er fulgt med. Jeg var nok heller ikke blevet opdrætter. Tænk hvor meget jeg ville være gået glip af, hvis du ikke var blevet en del af min tilværelse.

Du har givet navn til min kennel. Så hver gang jeg ser navnet på en af mine hvalpe, vil jeg mindes dig, og tænke på, hvor stor glæde vi har haft af hinanden. Løb frit og vent ved regnbuebroen sammen med resten af flokken ♥♥♥♥♥♥♥
Keeza

Posted in Uncategorized | Tagged , ,

Gaia (Paluna’s Gaia Saradatter) 21-05-2007 – 07-06-2017

GaiaElskede lille Gaia – hvorfor skulle du også forlade mig nu? Det er ikke retfærdigt!

I det sidste halvandet år har jeg flere gange hentet dig tilbage fra din vandring mod regnbuebroen. Men denne gang lykkedes det ikke :-( Dagen før du døde, blev den flotteste regnbue rullet ud på himlen. Symbolikken i det, er næsten ikke til at bære.

Turen begyndte, da du blev alvorligt syg af at spise en død druknet mus. Din glæde ved musejagt trak dig flere gange ud af den kurs jeg prøvede at få dig ind på. Et par giardia-infektioner hjalp heller ikke på dit immunforsvar.

Vi har været tæt knyttet lige siden vi mødte hinanden første gang i Morokulien. Men selv om du var min hund, var du alligevel den af hundene der sørgede mest, da Erik gik bort.

Jeg så din smukke mor Sara første gang sommeren 2006 og vidste med det samme, at jeg bare måtte have en hvalp efter hende. Jeg ventede et år og så blev du min <3

Du har været en drøm af en avlshund, der har leveret mere end hvad man kunne tro og håbe på. Hvert eneste parringsforsøg har været vellykket. Drægtighed og fødsel har været problemfri og alle hvalpe har overlevet og været sunde ved fødslen. Det er blevet til 16 børn, 35 børnebørn og 24 oldebørn – og dine gener er lige nu spredt i Danmark, Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og USA. Jeg er utrolig glad for, at en af dine døtre er vendt tilbage til den kennel, du kom fra. Du har også været super god og tålmodig til at oplære uerfarne avlshanner.

På udstillingsområdet har du også leveret mere end jeg kunne drømme om. Du nåede at blive dansk, svensk, norsk, nordisk og international champion. Desuden blev du klubvinder 2008, nordisk juniorvinder 2008 og fik lappokalen i 2008. Men den største præstation var, da du blev BIM på Norsk Lundehund Klubbs jubilæumsudstilling i 2012 på Værøy med omkring 100 lundehunde. Du gik som en drøm og lod dig ikke genere af at det øsregnede.

Gaia har haft og vil altid have en stor plads i mit hjerte. Med tiden vil jeg kunne glæde mig over alle de gode oplevelser, vi har haft sammen. Jeg er glad for at hendes gener lever videre her på kennelen i hendes barnebarn Tokke <3 Gaia løb frit <3

Gaia

Posted in Uncategorized | Tagged , , ,

Mooja (Tuulenkuun Kuunlumooja) 21.8.2007 – 15.5.2017

Mooja på markenKære Mooja – tak for din tid hos mig. 9 år, 8 måneder og 24 dage er alt alt for kort tid. Jeg havde håbet og forventet, at vi havde fået 15 år sammen.

Du kom til mig fra Finland efter en grundig research blandt alle spidshunderacerne. Jeg skulle bruge en hund til redningshundetræning og jeg fandt ud af, at en finsk hyrdehund lige nøjagtig besidder de kvaliteter der passer til den type træning. Og jeg må sige at du levede op til mine forventninger. Du fulgte med Mangas til træningen lige fra du var 8 uger. Du fangede hurtig hvad det gik ud på, bare ved at ligge og kigge på hvad han gjorde. Du var ikke ret gammel, før du kunne finde og påvise helt skjulte figuranter. Du var også super god til at bruge din næse på sporet. Da du var unghund, havde nogle træningskollegaer fjernet pindene, der markerede starten på dit spor. De troede pindene var glemt fra en anden træning. De var allerede i panik på mine vegne. Jeg tog det nu ganske roligt. Jeg vidste jo hvad du kunne. Og ganske rigtigt. Du havde ingen problemer med at finde starten på sporet, der selvfølgelig lå et andet sted end jeg lige huskede.

Desværre blev du aldrig redningshund. Beredskabet blev ved med at aflyse prøverne og da de endelig blev gennemført, var du blevet parret og ventede dit første og eneste kuld hvalpe. Du var en super god mor for den herlige flok på syv. Det var nok hyrdehunden i dig der ville have din lille flok samlet. Hvis jeg havde lagt en hvalp til siden for at have styr på hvor langt jeg var kommet med fotograferingen, tog du den i nakken og lagde den tilbage til resten af flokken. Det samme prøvede du, da hvalpene var blevet så store at de begyndte at forlade hvalpekassen. Her måtte du dog til sidst give op. Syv hvalpe der forsvandt i hvert sit verdenshjørne, var for meget at holde styr på. Hvor er jeg glad for at Laulu og Lievä har ført dine gener videre her på kennelen. I øvrigt er de syv blevet til mange. Der er i alt kommet 22 børnebørn, der bor i minimum 7 forskellige lande og de første oldebørn er planlagt til i år.

Du har gjort det godt i udstillingsringen, selv om du ikke syntes at udstillinger var den sjoveste ting der var opfundet. Du nåede at blive dansk og svensk champion, klubchampion, klubveteranchampion samt klubvinder i 2010 og 2016.

Jeg har haft så mange gode og sjove oplevelser med dig, at jeg kunne fylde en hel bog. I dine yngre dage var du kennelens politikommissær. Alt skulle gå ordentligt til. Var der to hunde der var lidt oppe at toppes, kunne du komme løbende fra den anden ende af huset og sætte den hund på plads, der havde været uretfærdig. Du var aldrig i tvivl om hvem der anstiftede ufreden. Og der var den gang Havdur havde stjålet en pose med godbidder og slæbt den ud på gårdspladsen. Jeg kunne høre på din gøen, at der var noget galt. Du hoppede selvretfærdig rundt om Havdur, for at fortælle at han var uartig. Enhver anden hund havde nok delt godbidderne med ham. Du har mange gange fulgt med mig på arbejde. Du lagde dig bare ind under mit bord og så hørte jeg ikke noget til dig, før vi skulle hjem igen. Du besad helt sikkert den racetypiske tænd og sluk knap.

Du har været frisk og rask hele dit liv, bortset fra de hormoncyster der gjorde at du ikke fik flere hvalpe. Jeg synes det er uretfærdigt, at dit liv blev så kort. Du havde fået en cancer knude, der ikke kunne fjernes uden problemer. Det eneste værdige var at sige farvel til dig. Du var blevet så trist og havde mistet gløden i dine smukke øjne. Jeg savner dig allerede utroligt meget. Du har for evigt en stor plads i mit hjerte

Kære Mooja – løb frit og uden smerter. Slut dig til resten af flokken, der venter ved regnbuebroen.
Mooja-erindring

Posted in Uncategorized | Tagged ,

Niisa (Keeza’s Lunde Niisa) 14.6.2009 – 17.7.2015

”Kære elskede søde dejlige Niisa. Hvor er du forsvundet hen? Sidder du på en stjerne og blinker til os? Løber du og leger ved regnbuebroen, mens du venter på at vi skal passere den sammen? Eller jager du mus på de evige jagtmarker? Uanset hvor du er, er du ikke alene! Far Mikkel står nok i første række for at tage mod dig og vaske dine øjne med et kærligt slik. Din dejlige veninde Cayla trænger sig frem for at byde dig op til den heksedans i var så gode til sammen med Oona. Loke – din eneste ene som du har dejlige Tokke sammen med – holder sig heller ikke tilbage og er nu din følgesvend for evigt. Bag alle sammen står store og mægtige Mangas og våger over jer alle sammen. ”

Niisa forlod os alt for tidligt, men i hendes korte levetid stødte hun desværre ind i nogle ting der nedbrød hendes immunforsvar. Da hun var 2½ år gammel fik hun hjerte/lungeorm. Hun blev rask efter at have været gennem en behandling. Men efter den tid kunne man godt mærke, at hun havde besvær med vejrtrækningen. Da hun var tre år var hun med på Værøy. Ud over at få nogle fantastiske oplevelser med hjem, fik hun desværre også en omgang giardia. Hun havde ret svært ved at komme ovenpå igen, og måtte gennem to behandlinger. Her i foråret fik hun endnu en gang giardia, og denne gang blev hun så påvirket af det, at det udløste IL. Til sidst ville hun slet ikke spise, uanset hvilke lækkerier vi tilbød hende.

I Niisas korte levetid gjorde hun det utrolig godt i udstillingsringen. Hun nåede at blive dansk, svensk, norsk og nordisk champion, klubchampion, klubvinder 2010 og 2013 samt Københavnsvinder 2011. Hun fik excellent på de fleste af de udstillinger hun deltog i og langt de fleste med CK. Niisa var den første hund fra mit opdræt der blev champion.

Jeg havde stillet store forventninger til Niisa som avlshund. Men sygdom og et par resultatløse parringer gjorde, at det kun blev til et enkelt kuld. Jeg er så glad for at vi valgte at beholde Tokke. Han har arvet sin mors pragtfulde temperament og fine eksteriør og har vist sig at være en super avlshund.

Niisa vil altid have en stor plads i mit hjerte. Og hun vil være i mine tanker hver gang jeg ser på mit logo, da det er hende der har stået model til det. – Jeg savner dig uendelig meget Niisa.
Niisa

Posted in Uncategorized | Tagged ,

Mangas 1.5.2001 – 9.10.2013

Mangas 1.5.2001 - 9.10.2013

Mangas 1.5.2001 – 9.10.2013

Kære Mangas. Tak for din tid på jorden. 12½ år for en stor hund er jo en pæn alder, men jeg synes de er gået alt for hurtigt. Jeg synes det kun er få dage siden vi hentede dig hjem. Men hvor har vi dog oplevet meget i de år der er gået. Du var min første hund, så det er dig der har introduceret mig til den pragtfulde hundeverden. Og eftersom du var den første, er det også dig der måtte leve med alle de fejltagelser jeg gjorde med din opdragelse. Du har lært mig så meget. Du var ikke en hund der bare gjorde det jeg sagde. Du har altid insisteret på at jeg prøvede mig frem, til jeg fandt de rigtige metoder. Men når tålmodigheden bar frugt, var du en drøm at træne med. Mine trænere sagde, at når jeg kunne få noget fornuftigt ud af træningen med dig, kunne jeg træne alle hunde.

Du blev opkaldt efter den store indianerhøvding Mangas Colorados, i håbet om at du ville blive en god sporhund. Og det må jeg sige at du blev. Jeg husker tydeligt dit første spor, hvor jeg stod og fumlede med din sporsele. Du syntes åbenbart det tog for lang tid, så du løb hen til dit spor, tog det nok så nydeligt fra start til slut og kom tilbage til mig for at få selen på. Så her var der ikke ret meget jeg kunne lære dig. Træneren til redningshund kaldte dig en stjerne. Du havde en fantastisk evne til at løse problemer og kunne tænke selv. Engang til træning tabte en af træningsvennerne sine briller. Vi fandt de fleste dele, der manglede kun den ene af de små metaldimser der holder brillen på næsen. Jeg sendte dig ud at søge, men du løb at andet sted hen end det jeg anviste. Da vi havde prøvet det to gange, fik du lov til at gøre hvad du ville. Og efter kun et øjeblik stod du og krattede i græsset. Og hvad lå der? Den lille metaldims på få millimeter!

Det var din selvstændighed der sporede mig ind på at vores næste hund skulle være en spidshund. Det var nok den del af dig der var sibirian husky, der prægede dig så meget. Så flokken er vokset med vores dejlige lundehunde og finske hyrdehunde. Du har altid vist dig som en dygtig leder af flokken. Du behøvede aldrig at bevise det var dig der var flokleder. Alle respekterede dig.

Når vinteren var ved at være forbi, vidste du ikke noget bedre end at ligge i græsset ude i haven og snuse op mod vinden. Vi kunne være helt sikre på, at nu var foråret lige rundt om hjørnet. Du havde en fantastisk evne til at fornemme vejrets omskiften.

Din sidste dag tog vi ned til stranden, hvor du elskede at komme. Du var for svag til at komme ned og få den sidste svømmetur. Men du sad i bilen og indsnusede den dejlige havlugt og man kunne se på dig at du nød det. Så en bedre afslutning kunne du ikke få.

Du vil altid have en stor plads i mit hjerte. Jeg håber du vil tage dig godt af Mikkel og Cayla, mens i venter ved regnbuebroen.

Posted in Uncategorized | Tagged ,

Cayla (Lundeklippe Cayla) 9.11.2009 – 21.2.2013

Cayla (Lundeklippe Cayla) 9.11.2009 – 21.2.2013

Torsdag den 21. februar måtte jeg tage en smertelig afsked med Cayla (Lundeklippe Cayla).

Da vi i sommer var til lundehundetræf på Værøy, blev alle fem hunde syge. Umiddelbart blev de alle hurtigt raske, men efter kort tid blev Cayla og Niisa syge igen. I slutningen af året troede jeg, at jeg havde begge hunde raske, men lige i begyndelsen af det nye år blev Cayla syg igen. Ind imellem kom hendes mave i orden, men hun manglede gløden i øjnene. I begyndelsen af 2012 fik Cayla hjerte-/lungeorm. Måske har det været med til at hendes immunsystem ikke var på toppen. Og efter Værøy-turen fik hun også konstateret parasitten Giardia. Hver gang Cayla var i bedring, troede jeg på, at nu gik det fremad. Men sidste gang var det ikke kun maven det var galt med. Hun havde besvær med vejrtrækningen også selv om hun lå i iltskab.

Det var med sorg i hjertet at jeg til sidst måtte indse, at det eneste værdige var at sige farvel. Cayla vil altid have en stor plads i mit hjerte.

Da vi var på Værøy havde jeg Cayla med på turen til Måstad. Jeg er glad for at hun fik den oplevelse med i hendes alt for korte liv. Det var fantastisk at se den glæde hun havde ved at springe rundt på klipperne.

Jeg er glad for at Cayla nåede at få to hvalpe – Qaqi (Joey) og Qila, så der er håb for at hendes gener lever videre. Hun var en fantastisk dejlig hund.


<

Posted in Uncategorized | Tagged , , ,

Tjalfe (Keeza’s Lunde Paju) 7.5.2011 – 20.1.2013

Tjalfe (Keeza’s Lunde Paju) 7.5.2011 – 20.1.2013

Tjalfe (Keeza’s Lunde Paju) er død kun 1½ år gammel – skudt af en jæger der ikke kunne se forskel på en lundehund og en ræv. Jeg synes det er helt ufatteligt at en jæger ikke kan se forskel – og han kendte endda hunden. Der er faktisk stor forskel på de to dyr, så det er ganske uansvarligt at en jæger ikke er mere opmærksom på, hvad det er han skyder efter. Tjalfe døde midt i sit paradis ved højlys dag, da han var i gang med sin yndlingsbeskæftigelse – at grave efter mus i marken.

Tjalfe havde mange år foran sig med nye spænde oplevelser med sin familie. Tjalfe var en dejlig, blid og smuk hund, som havde taget utrolig godt mod den nye baby, familien fik her i vinter. Han accepterede uden videre det nye familiemedlem og slikkede hende ofte kærligt.

Tjalfe stod lige for at skulle bidrage til avlen med sine gener, så det er også et tab for racen at Tjalfe på så tragisk vis er gået bort.

Det gør mig virkelig ondt for Pernille og Johan at de på denne forfærdelige måde har mistet deres dejlige hund.

Posted in P-kuldet | Tagged , ,

Mikkel (Ulfrigga Lundes Eske) 3.11.2001 – 10.1.2013

Mikkel (Ulfrigga Lundes Eske) 3.11.2001 – 10.1.2013

Torsdag den 10. januar 2013 måtte vi sige farvel til vores elskede Mikkel. Vi har ikke konstateret nogen specifik sygdom hos ham – det virkede bare som om han var træt og havde besluttet, at nu var hans tid ude. Han ville ikke spise mere ligegyldig hvad vi tilbød ham, så der var ikke andet at gøre end at lade ham få fred. Nu kan han løbe rundt og lege med sine tre søskende ved regnbuebroen og vente på at vi andre møder ham der.

Mikkel kom til os da han var omkring to år gammel. Han var meget nervøs og rystede når nogen ville nærme sig ham. Med Keeza’s hjælp og vedholdende træning og omsorg, lykkedes det os at få en glad, tryg og tillidsfuld hund ud af ham. Han havde heldigvis et godt grundlag fra sin hvalpetid at bygge videre på. Gennem hele sin levetid var Mikkel og Keeza meget tæt knyttet, så Keeza kommer helt sikkert til at savne ham.

Mikkel har gået til lydighedstræning i DCH. Ofte siger man at lundehunden ikke rigtig gider lydighedstræning, men Mikkel gjorde den udtalelse til skamme. Han havde en utrolig god førerkontakt ved lineføring. Han havde en flot og sikker afdækning og kunne blive liggende selv om føreren gik i skjul. Feltsøgning var han suveræn til. Mange trænere har været imponerede og leet hjerteligt, når han kom løbende med højt knejsende hoved, med genstande der næsten var større end ham selv og med en hale der logrede så ivrigt, at man næsten ikke kunne se den.

På udstillingsfronten har Mikkel også gjort det godt. Allerede efter fire udstillinger blev han dansk champion. Og lige så hurtigt det kunne lade sig gøre, blev han klubchampion. Efter to udstillinger i Sverige blev han svensk champion. Fire år efter vi havde fået Mikkel, var han også international champion. Undervejs nåede han også at blive DKK vinder i 2004 og 2005, Københavnsvinder i 2006 og 2007 og Klubvinder i 2006.

Havde det ikke været for Mikkel, er det ikke sikkert at vi var begyndt at opdrætte norsk lundehund. Tanken om et kuld hvalp på Keeza havde da luret, men det var da vi fik Mikkel inden for dørene at tankerne blev ført til virkelighed. Mikkel har været en suveræn god avlshan. Jeg kommer virkelig til at savne hans sikre indikering af hvornår tæverne er klar til parring. En mere omsorgsfuld hundepartner skal man lede længe efter. Han lå trofast ved siden af tæven han skulle parres med, tjekkede en gang imellem om hun var klar og brugte ellers tiden på at nusse om hende.

Jeg er glad for at Mikkel efterlader sig så mange fine efterkommere i Danmark, Sverige, Norge, Holland og Tyskland. I Danmark har han døtrene Niisa, Nema og Nynne samt sønnen Joey – og der er børnebørn på vej. I Holland har han døtrene Ylva og Qila, sønnerne Danne og Pit samt børnebørnene Kell, Caro-Danne, Narfi, Frøya og Hjalti. I Tyskland har han datteren Lina, barnebarnet, Alvina og oldebarnet Bjalla. I Sverige har han sønnen Alvis og barnebarnet Aske, og endelig i Norge har han børnebørnene Atle og Njord. Det er dejligt at Mikkel har fået spredt sine gener så godt.

Det er uendelig trist at miste en hund, der har givet så mange gode oplevelser. Men Mikkel efterlader så mange gode minder og han er skyld i at vi har mødt så mange søde mennesker i ind- og udland. Med tiden vil sorgen træde i baggrunden og de gode minder udfylde tomrummet. En del af mit hjerte vil altid være reserveret Mikkel.

Posted in Uncategorized | Tagged , , ,