Havdur (Maahornet’s Havdur) 14-02-2007 – 22-10-2018

Havdur minde
Kære Havdur. Nu har du sluttet dig til resten af flokken, der venter ved Regnbuebroen 😥 Mon ikke du er glad for at gense Gaia og Mooja? I flyttede alle tre ind på kennelen i 2007 og havde en god hvalpetid sammen. Keeza vil bestemt være glad for at møde dig igen. Du var så sød og dygtig til at hjælpe med at passe hendes hvalpe, lige da du kom til kennelen. Trods din unge alder var du dygtig til at vide hvor og hvornår der var brug for hjælp. Var der en hvalp der lå alene, var det altid den du lagde dig ved siden af. Bedre barnepige kunne man ikke få. Nu kan du gense Magna, Molda og Theis og lege med dem igen. Jeg tror også du er glad for at gense Mangas. Ham så du meget op til. Når vi var ude på tur, skulle du op og gå lige ved siden af din store ven, som altid gik i spidsen af flokken. Men du skulle ikke så meget som en millimeter foran ham. Så megen respekt havde du for Mangas.

Det var meningen, at du skulle være avlshan her på kennelen. Desværre faldt din ene sten ikke ned på plads. Det viste sig, at du havde en skævhed i hoften, som var årsag til problemet. Et besøg hos kiropraktor fik rettet op på skævheden, men desværre var det for sent til at stenen kunne komme ned på plads.

I den seneste måned var du blevet meget stiv i kroppen og i den sidste uge var det blevet helt slemt med bagbenene. Din appetit var også mærkbart nedsat og i de seneste dage ville du slet ikke spise, uanset hvilke lækkerier jeg serverede for dig. Man kunne se på dig, at det skulle være slut nu.

Du har ellers været frisk og uden sygdomme hele dit liv, så det var trist at vi ikke kunne gøre brug af dine fine gener. Selv om du ikke blev den avlshund jeg havde forestillet mig, er jeg glad for at have haft dig i min flok. Tak til Anne-Lise og Roar for det venskab der fulgte med Havdur. Det sætter jeg meget stor pris på. Kære Havdur – løb frit med en krop der ikke smerter mere. Du vil altid have en plads i mit hjerte 

This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.