Lieväs naturkuld født den 24. april 2013
Forældre: KLBV2012 Keeza’s Lunde Kuunlievä (Lievä) og Njarga Calmmo
Forældre: KLBV2012 Keeza’s Lunde Kuunlievä (Lievä) og Njarga Calmmo
Lieväs hvalpe har også haft besøg af deres far Njarga Calmmo. Det blev til en dejlig tur til stranden. Dagen efter var hvalpene til hyrdeinstinkttest i Nordsjælland.
Forældre: Keeza’s Lunde Kuunlievä og Njarga Calmmo
Hvalpene blev født ved kejsersnit lidt før klokken 11. Opblokningen tog for lang tid, så der var ikke andet at gøre end at lade dyrlægen klare fødslen. Lievä kom sig hurtigt over kejsersnittet og passer hvalpene godt som den super mor jeg havde forventet hun ville være. Vi har fulgt fostrenes udvikling på ultralydsscanning lige fra de var 3½ uge gamle. Spændende hvor meget man kan se ved hjælp af lydbølger.
Se hvalpenes stamtavle HER. Der er tomme felter i stamtavlen fordi hvalpenes farfar er indmønstret renhyrdehund.
Begge forældre er sociale og venlige overfor både mennesker og andre hunde. Lievä er god at arbejde med til lydighedstræning og allerede da hun var 3 måneder gammel gik hun nogle fantastisk gode vildtspor. Hun har også vist gode evner for hyrdning af både får og kvæg. Calmmo har prøvet mange ting indenfor hundesport. Pia vil gerne prøve det hele og Calmmo stiller villigt op. Han er dygtig i lydighedstræningen og har klaret sig godt til konkurrencerne. Men også indenfor spor, eftersøgning og agility er han dygtig. Begge hunde har den racetypiske tænd- og sluk-knap. De har god energi når de arbejder og har evnen til at slappe af når de ikke arbejder. Med denne kombination forventer jeg arbejdsvillige og harmoniske hvalpe. Lievä er ud af et kuld som har vist fine evner på vildtsporet og det forventer jeg også at Lieväs hvalpe kommer til.
Calmmo er opkaldt efter sin far, der er indmønstret renhund. Èn af Calmmos brødre arbejder også som renhund. Calmmo blev i 2011 far til et kuld på 9 hvalpe i Norge hvoraf flere er dygtige renhunde, og i 2012 blev han far til et kuld på 3 hvalpe i Sverige.
Selv om Lievä og Calmmo er brugshunde, har de begge klaret sig fint på udstillinger. Calmmo har fået pæne kritikker og er blevet BIM én gang. Lievä har også fået fine kritikker og er blevet BIR to gange og BIM én gang. I 2012 blev hun klubvinder. Begge hunde mangler kun et enkelt cert for at blive henholdsvis svensk og dansk champion.