Kære Keeza – min lille prinsesse. Det var de andre kursister på hvalpeholdet, der gav dig det kælenavn. De syntes du så så sød ud, når du i en sit-øvelse sad og løftede den ene pote og når Erik måtte skrabe sneen til side, før du ville gennemføre en dæk-øvelse J Dit navn var inspireret af navnet på en indianerprinsesse, så det passede jo meget godt 
På trods af størrelsesforskellen blev du hurtigt gode venner med Mangas. Og den tid i havde sammen, var i uadskillelige. Jeg tror at det var din leg med Mangas, der gjorde at du blev så hurtig, at du vandt lundehunderæset i flere år
Da du for to år siden fik fjernet en kræftknude, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg kunne få lov til at beholde dig, til du var over 14 år. Jeg er utrolig taknemmelig for, at du valgte at blive hos mig så længe. Du viste klart og tydeligt, da det skulle være slut. En uge inden jeg sagde farvel, spiste du glad din mad og du hoppede let og ubesværet op i sengen til mig. Og så lige pludselig ville du ikke spise, du blev stivbenet og jeg kunne se du havde ondt. Så måtte jeg jo bare gøre hvad du bad om, selv om det var med blødende hjerte ♥
Du har i det hele taget altid været god til at vejlede mig. Når du havde hvalpe, var du god til at vise hvor langt hvalpene var i deres udvikling. Du gylpede mad op, når de skulle begynde at have supplerende foder. Du kom med legetøj til dem, når det var tid til leg og du kunne vise, at den ene hvalp var klar til at møde fremmede hunde og den anden ikke. Du har fået 11 børn og 3 børnebørn. Desværre er der ikke så mange af dine hvalpe, der er gået videre i avl. Lige nu ser det ud til, at det er Víla på Færøerne, der skal føre slægten og dine fine gener videre.
Du viste, at man godt kan gå til lydighedstræning med en lundehund. Du var dygtig til sit, stå, dæk, spring, apport, feltsøg og spor. Rundering kunne du også. Men gø af figuranten ville du ikke. Trænerne der sagde, at de kunne få alle hunde til at gø på kommando, måtte give op.
Du var altid villig til at gå i udstillingsringen. Lundehundebremsen kendte du ikke noget til. Og du klarede dig fint. Du blev dansk champion, klub- og veteranklubchampion samt to gange Københavnsvinder.
Jeg har utrolig meget at takke dig for. Havde det ikke været for dig, var jeg nok ikke blevet en del af den fantastiske lundehundefamilie. Og jeg havde ikke haft de mange oplevelser i Danmark og udlandet som er fulgt med. Jeg var nok heller ikke blevet opdrætter. Tænk hvor meget jeg ville være gået glip af, hvis du ikke var blevet en del af min tilværelse.
Du har givet navn til min kennel. Så hver gang jeg ser navnet på en af mine hvalpe, vil jeg mindes dig, og tænke på, hvor stor glæde vi har haft af hinanden. Løb frit og vent ved regnbuebroen sammen med resten af flokken ♥♥♥♥♥♥♥
