Eliina ♀

EliinaKeeza’s Lunde Luonto Revontuli
DKK reg.nr. 08234/2013

Eliina er født 24. april 2013 og er tredje generation af finske hyrdehunde tilknyttet kennelen.

Eliina bor hos sin ejer Christina i København. Christina har været så sød at stille Eliina til rådighed for hvalpe her på kennelen, hvilket jeg er utrolig glad for.

Eliina er en glad hund der har arvet sin mormors evne til at ligge og slappe af mens andre hunde træner. Hun er helt sikkert i besiddelse af den racetypiske tænd og sluk knap. Hun har et fantastisk hundesprog, og er god til at bruge sine dæmpende signaler overfor andre hunde.

Eliina træner rally-lydighed og spor. Hun kan rigtig godt lide at gå spor og hun er faktisk rigtig god til det. Hun har prøvet både vildtspor og menneskespor. Senest er hun begyndt at hyrdetræne på får.

Eliina er mor til syv hvalpe. Fire hvalpe som bor i Danmark, to som bor i Sverige og en som bor i Holland.

Det er planen at Eliina skal have sit sidste kuld i 2019.

Comments are closed.