Author Archives: Susanne

Kære Mooja – tak for din tid hos mig. 9 år, 8 måneder og 24 dage er alt alt for kort tid. Jeg havde håbet og forventet, at vi havde fået 15 år sammen.

Du kom til mig fra Finland efter en grundig research blandt alle spidshunderacerne. Jeg skulle bruge en hund til redningshundetræning og jeg fandt ud af, at en finsk hyrdehund lige nøjagtig besidder de kvaliteter der passer til den type træning. Og jeg må sige at du levede op til mine forventninger. Du fulgte med Mangas til træningen lige fra du var 8 uger. Du fangede hurtig hvad det gik ud på, bare ved at ligge og kigge på hvad han gjorde. Du var ikke ret gammel, før du kunne finde og påvise helt skjulte figuranter. Du var også super god til at bruge din næse på sporet. Da du var unghund, havde nogle træningskollegaer fjernet pindene, der markerede starten på dit spor. De troede pindene var glemt fra en anden træning. De var allerede i panik på mine vegne. Jeg tog det nu ganske roligt. Jeg vidste jo hvad du kunne. Og ganske rigtigt. Du havde ingen problemer med at finde starten på sporet, der selvfølgelig lå et andet sted end jeg lige huskede.

Desværre blev du aldrig redningshund. Beredskabet blev ved med at aflyse prøverne og da de endelig blev gennemført, var du blevet parret og ventede dit første og eneste kuld hvalpe. Du var en super god mor for den herlige flok på syv. Det var nok hyrdehunden i dig der ville have din lille flok samlet. Hvis jeg havde lagt en hvalp til siden for at have styr på hvor langt jeg var kommet med fotograferingen, tog du den i nakken og lagde den tilbage til resten af flokken. Det samme prøvede du, da hvalpene var blevet så store at de begyndte at forlade hvalpekassen. Her måtte du dog til sidst give op. Syv hvalpe der forsvandt i hvert sit verdenshjørne, var for meget at holde styr på. Hvor er jeg glad for at Laulu og Lievä har ført dine gener videre her på kennelen. I øvrigt er de syv blevet til mange. Der er i alt kommet 22 børnebørn, der bor i minimum 7 forskellige lande og de første oldebørn er planlagt til i år.

Du har gjort det godt i udstillingsringen, selv om du ikke syntes at udstillinger var den sjoveste ting der var opfundet. Du nåede at blive dansk og svensk champion, klubchampion, klubveteranchampion samt klubvinder i 2010 og 2016.

Jeg har haft så mange gode og sjove oplevelser med dig, at jeg kunne fylde en hel bog. I dine yngre dage var du kennelens politikommissær. Alt skulle gå ordentligt til. Var der to hunde der var lidt oppe at toppes, kunne du komme løbende fra den anden ende af huset og sætte den hund på plads, der havde været uretfærdig. Du var aldrig i tvivl om hvem der anstiftede ufreden. Og der var den gang Havdur havde stjålet en pose med godbidder og slæbt den ud på gårdspladsen. Jeg kunne høre på din gøen, at der var noget galt. Du hoppede selvretfærdig rundt om Havdur, for at fortælle at han var uartig. Enhver anden hund havde nok delt godbidderne med ham. Du har mange gange fulgt med mig på arbejde. Du lagde dig bare ind under mit bord og så hørte jeg ikke noget til dig, før vi skulle hjem igen. Du besad helt sikkert den racetypiske tænd og sluk knap.

Du har været frisk og rask hele dit liv, bortset fra de hormoncyster der gjorde at du ikke fik flere hvalpe. Jeg synes det er uretfærdigt, at dit liv blev så kort. Du havde fået en cancer knude, der ikke kunne fjernes uden problemer. Det eneste værdige var at sige farvel til dig. Du var blevet så trist og havde mistet gløden i dine smukke øjne. Jeg savner dig allerede utroligt meget. Du har for evigt en stor plads i mit hjerte

Kære Mooja – løb frit og uden smerter. Slut dig til resten af flokken, der venter ved regnbuebroen.