Mikkel (Ulfrigga Lundes Eske) 3.11.2001 – 10.1.2013

Mikkel (Ulfrigga Lundes Eske) 3.11.2001 – 10.1.2013

Torsdag den 10. januar 2013 måtte vi sige farvel til vores elskede Mikkel. Vi har ikke konstateret nogen specifik sygdom hos ham – det virkede bare som om han var træt og havde besluttet, at nu var hans tid ude. Han ville ikke spise mere ligegyldig hvad vi tilbød ham, så der var ikke andet at gøre end at lade ham få fred. Nu kan han løbe rundt og lege med sine tre søskende ved regnbuebroen og vente på at vi andre møder ham der.

Mikkel kom til os da han var omkring to år gammel. Han var meget nervøs og rystede når nogen ville nærme sig ham. Med Keeza’s hjælp og vedholdende træning og omsorg, lykkedes det os at få en glad, tryg og tillidsfuld hund ud af ham. Han havde heldigvis et godt grundlag fra sin hvalpetid at bygge videre på. Gennem hele sin levetid var Mikkel og Keeza meget tæt knyttet, så Keeza kommer helt sikkert til at savne ham.

Mikkel har gået til lydighedstræning i DCH. Ofte siger man at lundehunden ikke rigtig gider lydighedstræning, men Mikkel gjorde den udtalelse til skamme. Han havde en utrolig god førerkontakt ved lineføring. Han havde en flot og sikker afdækning og kunne blive liggende selv om føreren gik i skjul. Feltsøgning var han suveræn til. Mange trænere har været imponerede og leet hjerteligt, når han kom løbende med højt knejsende hoved, med genstande der næsten var større end ham selv og med en hale der logrede så ivrigt, at man næsten ikke kunne se den.

På udstillingsfronten har Mikkel også gjort det godt. Allerede efter fire udstillinger blev han dansk champion. Og lige så hurtigt det kunne lade sig gøre, blev han klubchampion. Efter to udstillinger i Sverige blev han svensk champion. Fire år efter vi havde fået Mikkel, var han også international champion. Undervejs nåede han også at blive DKK vinder i 2004 og 2005, Københavnsvinder i 2006 og 2007 og Klubvinder i 2006.

Havde det ikke været for Mikkel, er det ikke sikkert at vi var begyndt at opdrætte norsk lundehund. Tanken om et kuld hvalp på Keeza havde da luret, men det var da vi fik Mikkel inden for dørene at tankerne blev ført til virkelighed. Mikkel har været en suveræn god avlshan. Jeg kommer virkelig til at savne hans sikre indikering af hvornår tæverne er klar til parring. En mere omsorgsfuld hundepartner skal man lede længe efter. Han lå trofast ved siden af tæven han skulle parres med, tjekkede en gang imellem om hun var klar og brugte ellers tiden på at nusse om hende.

Jeg er glad for at Mikkel efterlader sig så mange fine efterkommere i Danmark, Sverige, Norge, Holland og Tyskland. I Danmark har han døtrene Niisa, Nema og Nynne samt sønnen Joey – og der er børnebørn på vej. I Holland har han døtrene Ylva og Qila, sønnerne Danne og Pit samt børnebørnene Kell, Caro-Danne, Narfi, Frøya og Hjalti. I Tyskland har han datteren Lina, barnebarnet, Alvina og oldebarnet Bjalla. I Sverige har han sønnen Alvis og barnebarnet Aske, og endelig i Norge har han børnebørnene Atle og Njord. Det er dejligt at Mikkel har fået spredt sine gener så godt.

Det er uendelig trist at miste en hund, der har givet så mange gode oplevelser. Men Mikkel efterlader så mange gode minder og han er skyld i at vi har mødt så mange søde mennesker i ind- og udland. Med tiden vil sorgen træde i baggrunden og de gode minder udfylde tomrummet. En del af mit hjerte vil altid være reserveret Mikkel.

This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.