Hvalpe

R-kuldet 8 uger-2Er du interesseret i en norsk lundehundehvalp, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvis vi ikke selv har aktuelle hvalpeplaner, kan vi henvise til, hvor der ventes hvalpe i Danmark eller i udlandet. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i at komme og se vores hunde.

Hvalpeplaner:
Vores næste kuld med norsk lundehund er planlagt til ultimo 2024, hvor det er planen at Køtlum lundis Gyðja og Køtlum lundis Bjalla skal have hvalpe.

Vi har ingen planer om flere hvalpe på finsk hyrdehund.

Vores norske lundehundehvalpe er 10 uger når de forlader kennelen. De leveres selvfølgelig med stamtavle fra Dansk Kennel Klub, chipmærkning, sundhedsattest og ormekur. Desuden medfølger hvalpebog med information om hvalpen samt gode råd om pleje, foder mv, halsbånd samt foder til den første uge. Endelig får hvalpen noget med den kender og som bærer færten af dens hidtidige familie.

Vi har ingen hjemmeboende børn, men når vi har hvalpe, ’låner’ vi børn i forskellige aldre, så hvalpene bliver vænnet til at omgås børn.

Vi sælger kun hvalpe til familier der afhenter hvalpene personligt. For at sikre en så vellykket hjemtransport som muligt, vænnes hvalpene til at være i transportkasse/-taske og til at køre bil.

 

 

Comments are closed.