Category Archives: Uncategorized

Efterårsskovtur 23.10.2016

16 lundehunde og 16 mennesker var på tur i den flotte efterårsskov søndag den 23. oktober. Efterårsskovturen i Geels skov er efterhånden en fast tradition. Tak til Dorte for at arrangere.

 

Posted in Uncategorized | Tagged , ,

Store Hestedag 2016

Traditionen tro deltog vi i Store Hestedag med både norsk lundehund og finsk hyrdehund.

 

Posted in Uncategorized | Tagged , ,

Lundehundetræf 2016 – jubilæumstræf

Årets træf blev afholdt den 13. august 2016 hos Sonja og Benno i Gesten. I år er det 40 år siden racen kom til Danmark. Vi var deltagere fra Danmark, Sverige og Tyskland – 35 lundehunde og lige så mange mennesker.
Lundehundetræf 2016

Posted in Uncategorized | Tagged , ,

Hundens dag 2016

Tidspunkt: 4. juni 2016 klokken 10.00 – 15.00

Sted: Rådmandshaven, 4700 Næstved

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , , , ,

Unni på arbejde i Stavanger lufthavn

Lufthavnsselskabet Avinor har i flere år benyttet lundehunden til at rydde lufthavnen i Tromsø for fugleæg. Fugleæggene indsamles for at undgå flyulykker – de såkaldte ‘birdstrikes’. Læs HER om hundenes arbejde.

Nu har Avinor udvidet lundehundenes indsats til Stavanger lufthavn og her er Unni (Keeza’s Lunde Unni) så heldig at få lov til at prøve sine medfødte evner.

Unni-1 Unni-2 Unni-3 Unni-4

Posted in Uncategorized | Tagged , ,

Forårsskovtur 8.5.2016

Traditionen tro mødtes lundehundene til skovtur i Bognæs Skov, Tuse Næs. Anette og Sigurd havde lånt deres fælleshus, så vi havde et sted at nyde kaffen efter gåturen.

 

Posted in Uncategorized | Tagged , ,

Gåtur med finsk hyrdehund 5.5.2016

Dejlig tur i Dyrehaven med en flok finske hyrdehunde og deres ejere.
LVH skovtur2016

 

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , ,

God jul & godt nytår

Jul2015

Posted in Uncategorized | Tagged

Træf 2015 finsk hyrdehund

Lørdag den 12. september 2015 afholdt vi jubilæumstræf for finsk hyrdehund, i anledningen af at racen har været i Danmark i 15 år. Træffet blev afholdt på Feddet Camping ved Faxe. Vi startede dagen med en aktivitetstur i mindre grupper. Da vi var samlet igen fortalte Marianne fra kennel Gátchis i Sverige om redningshundetræning og erfaring med racen – både med hensyn til træning i forhold til andre racer, samt om deres avlsarbejde. Larry fra samme kennel styrede kranen, så hundene kunne prøve en af de akiviteter der indgår i redningshundetræningen. Efter dette blev vi delt op i to grupper hvor vi fik lært lidt om hvordan søgning efter forsvundne personer startes op. En spændende og inspirerende dag hvor 20 finske hyrdehunde deltog med deres ca. lige så mange mennesker. Tak til Katja for et super godt arrangement.
LVH-TRF-2015

Klik på billedet for at se video fra træffet.

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , ,

Niisa (Keeza’s Lunde Niisa) 14.6.2009 – 17.7.2015

”Kære elskede søde dejlige Niisa. Hvor er du forsvundet hen? Sidder du på en stjerne og blinker til os? Løber du og leger ved regnbuebroen, mens du venter på at vi skal passere den sammen? Eller jager du mus på de evige jagtmarker? Uanset hvor du er, er du ikke alene! Far Mikkel står nok i første række for at tage mod dig og vaske dine øjne med et kærligt slik. Din dejlige veninde Cayla trænger sig frem for at byde dig op til den heksedans i var så gode til sammen med Oona. Loke – din eneste ene som du har dejlige Tokke sammen med – holder sig heller ikke tilbage og er nu din følgesvend for evigt. Bag alle sammen står store og mægtige Mangas og våger over jer alle sammen. ”

Niisa forlod os alt for tidligt, men i hendes korte levetid stødte hun desværre ind i nogle ting der nedbrød hendes immunforsvar. Da hun var 2½ år gammel fik hun hjerte/lungeorm. Hun blev rask efter at have været gennem en behandling. Men efter den tid kunne man godt mærke, at hun havde besvær med vejrtrækningen. Da hun var tre år var hun med på Værøy. Ud over at få nogle fantastiske oplevelser med hjem, fik hun desværre også en omgang giardia. Hun havde ret svært ved at komme ovenpå igen, og måtte gennem to behandlinger. Her i foråret fik hun endnu en gang giardia, og denne gang blev hun så påvirket af det, at det udløste IL. Til sidst ville hun slet ikke spise, uanset hvilke lækkerier vi tilbød hende.

I Niisas korte levetid gjorde hun det utrolig godt i udstillingsringen. Hun nåede at blive dansk, svensk, norsk og nordisk champion, klubchampion, klubvinder 2010 og 2013 samt Københavnsvinder 2011. Hun fik excellent på de fleste af de udstillinger hun deltog i og langt de fleste med CK. Niisa var den første hund fra mit opdræt der blev champion.

Jeg havde stillet store forventninger til Niisa som avlshund. Men sygdom og et par resultatløse parringer gjorde, at det kun blev til et enkelt kuld. Jeg er så glad for at vi valgte at beholde Tokke. Han har arvet sin mors pragtfulde temperament og fine eksteriør og har vist sig at være en super avlshund.

Niisa vil altid have en stor plads i mit hjerte. Og hun vil være i mine tanker hver gang jeg ser på mit logo, da det er hende der har stået model til det. – Jeg savner dig uendelig meget Niisa.
Niisa

Posted in Uncategorized | Tagged ,