Author Archives: Susanne

Mangas 1.5.2001 – 9.10.2013

Kære Mangas. Tak for din tid på jorden. 12½ år for en stor hund er jo en pæn alder, men jeg synes de er gået alt for hurtigt. Jeg synes det kun er få dage siden vi hentede dig hjem. Men hvor har vi dog oplevet meget i de år der er gået. Du var min første hund, så det er dig der har introduceret mig til den pragtfulde hundeverden. Og eftersom du var den første, er det også dig der måtte leve med alle de fejltagelser jeg gjorde med din opdragelse. Du har lært mig så meget. Du var ikke en hund der bare gjorde det jeg sagde. Du har altid insisteret på at jeg prøvede mig frem, til jeg fandt de rigtige metoder. Men når tålmodigheden bar frugt, var du en drøm at træne med. Mine trænere sagde, at når jeg kunne få noget fornuftigt ud af træningen med dig, kunne jeg træne alle hunde.

Du blev opkaldt efter den store indianerhøvding Mangas Colorados, i håbet om at du ville blive en god sporhund. Og det må jeg sige at du blev. Jeg husker tydeligt dit første spor, hvor jeg stod og fumlede med din sporsele. Du syntes åbenbart det tog for lang tid, så du løb hen til dit spor, tog det nok så nydeligt fra start til slut og kom tilbage til mig for at få selen på. Så her var der ikke ret meget jeg kunne lære dig. Træneren til redningshund kaldte dig en stjerne. Du havde en fantastisk evne til at løse problemer og kunne tænke selv. Engang til træning tabte en af træningsvennerne sine briller. Vi fandt de fleste dele, der manglede kun den ene af de små metaldimser der holder brillen på næsen. Jeg sendte dig ud at søge, men du løb at andet sted hen end det jeg anviste. Da vi havde prøvet det to gange, fik du lov til at gøre hvad du ville. Og efter kun et øjeblik stod du og krattede i græsset. Og hvad lå der? Den lille metaldims på få millimeter!

Det var din selvstændighed der sporede mig ind på at vores næste hund skulle være en spidshund. Det var nok den del af dig der var sibirian husky, der prægede dig så meget. Så flokken er vokset med vores dejlige lundehunde og finske hyrdehunde. Du har altid vist dig som en dygtig leder af flokken. Du behøvede aldrig at bevise det var dig der var flokleder. Alle respekterede dig.

Når vinteren var ved at være forbi, vidste du ikke noget bedre end at ligge i græsset ude i haven og snuse op mod vinden. Vi kunne være helt sikre på, at nu var foråret lige rundt om hjørnet. Du havde en fantastisk evne til at fornemme vejrets omskiften.

Din sidste dag tog vi ned til stranden, hvor du elskede at komme. Du var for svag til at komme ned og få den sidste svømmetur. Men du sad i bilen og indsnusede den dejlige havlugt og man kunne se på dig at du nød det. Så en bedre afslutning kunne du ikke få.

Du vil altid have en stor plads i mit hjerte. Jeg håber du vil tage dig godt af Mikkel og Cayla, mens i venter ved regnbuebroen.