Author Archives: Susanne
Niisas T-kuld 1 uge
Niisas T-kuldt født 21. november 2013
Forældre: DKCH SCH NCH NORDCH KLBCH KLBV2010 KLBV2013 KBHV2011 Keeza’s Lunde Niisa og Into the Wild Eugen
- Keeza’s Lunde Tokke ♂ – vægt ved fødsel 118 g
- Tokke
- Niisa er en kærlig mor
- Tokke gemmer sig hos mor
Niisa fødte torsdag aften. Hun havde ikke givet tegn til at hun skulle til at føde. Ingen temperatursænkning, hun spiste og hun var rimelig rolig. Jeg havde forventet at hun ville føde fredag eller lørdag. Så da hun gik i gang var jeg inde hos Laulus hvalpe. Da jeg kom ind til Niisa igen, havde hun smidt de to første hvalpe på gulvet og ikke pakket dem ud. Dem kunne jeg desværre ikke få liv i. Hun havde lige født den tredje og kort efter kom den fjerde. Ind imellem kunne jeg godt ønske, at lundehunden ikke havde så let ved at føde. Jeg synes hvalpene kommer dumpende så hurtigt ud, at tæven ikke kan nå at tage sig af den ene hvalp, før den næste allerede er der. Alle fire hvalpe var små – mellem 84 g og 118 g. Niisa er en ret lille tæve, så jeg havde heller ikke ventet store hvalpe. Den fjerde var den mindste og hun døde mandag morgen. Nu håber jeg bare, det går godt med den sidste hvalp hun har tilbage. Han er kommet over sin fødselsvægt og har taget pænt på i dag, så det går den rigtige vej og han har det godt. Hvis bare jeg havde været inde hos Niisa da fødslen startede, er jeg overbevist om at hun nu havde ligget med tre hvalpe i kassen. Alle fire hvalpe var rigtig fine. Flotte lapper og fine aftegninger.
Hvalpen har nogle gode avls-gener: Morfar er Mikkel (Ulfrigga Lundes Eske) som har været en fantastisk avlshan. Mormor Gaia (Paluna’s Gaia Saradatter) er en super avlstæve med flotte kuld og det samme er oldemor Sara (Paluna’s Sara Heradatter). Farmor Smilla (Fenja Smilla) har fået fine kuld. Farfar til hvalpen er Chippen (Skreppeng’s Peer Gynt) og han har jo også vist sig at være en super avlshan.
Jeg er glad for at jeg i forvejen har et hvalpekuld i huset, så han har legekammerater, når han bliver lidt større
Laulus vandkuld født 8. november 2013
Forældre: DKCH SCH NCH NORDCH KBHV2013 Keeza’s Lunde Kuunlaulu og Raigaladei Arkos
Fødslen begyndte klokken 16.20 fredag eftermiddag. Laulu virkede meget rolig så jeg var lige ude og få en kop kaffe. Da jeg kom ind igen lå Laulu stolt med den første hvalp. Derefter droppede de øvrige ud med omkring en times mellemrum. Sidste hvalp blev født klokken 20,45.
Se hvalpenes stamtavle HER
- Keeza’s Lunde Vesi Kymijoessa ♀ – vægt ved fødsel 340 g
- Keeza’s Lunde Vesi Inarijärvessä ♂ – vægt ved fødsel 358 g
- Keeza’s Lunde Vesi Kallavedessä ♂ – vægt ved fødsel 340 g
- Keeza’s Lunde Vesi Näsijärvessä ♂ – vægt ved fødsel 272 g
- Keeza’s Lunde Vesi Oulujärvessä ♂ – vægt ved fødsel 332 g
- Laulu med sine hvalpe 5 dage gamle
Mangas 1.5.2001 – 9.10.2013
Kære Mangas. Tak for din tid på jorden. 12½ år for en stor hund er jo en pæn alder, men jeg synes de er gået alt for hurtigt. Jeg synes det kun er få dage siden vi hentede dig hjem. Men hvor har vi dog oplevet meget i de år der er gået. Du var min første hund, så det er dig der har introduceret mig til den pragtfulde hundeverden. Og eftersom du var den første, er det også dig der måtte leve med alle de fejltagelser jeg gjorde med din opdragelse. Du har lært mig så meget. Du var ikke en hund der bare gjorde det jeg sagde. Du har altid insisteret på at jeg prøvede mig frem, til jeg fandt de rigtige metoder. Men når tålmodigheden bar frugt, var du en drøm at træne med. Mine trænere sagde, at når jeg kunne få noget fornuftigt ud af træningen med dig, kunne jeg træne alle hunde.
Du blev opkaldt efter den store indianerhøvding Mangas Colorados, i håbet om at du ville blive en god sporhund. Og det må jeg sige at du blev. Jeg husker tydeligt dit første spor, hvor jeg stod og fumlede med din sporsele. Du syntes åbenbart det tog for lang tid, så du løb hen til dit spor, tog det nok så nydeligt fra start til slut og kom tilbage til mig for at få selen på. Så her var der ikke ret meget jeg kunne lære dig. Træneren til redningshund kaldte dig en stjerne. Du havde en fantastisk evne til at løse problemer og kunne tænke selv. Engang til træning tabte en af træningsvennerne sine briller. Vi fandt de fleste dele, der manglede kun den ene af de små metaldimser der holder brillen på næsen. Jeg sendte dig ud at søge, men du løb at andet sted hen end det jeg anviste. Da vi havde prøvet det to gange, fik du lov til at gøre hvad du ville. Og efter kun et øjeblik stod du og krattede i græsset. Og hvad lå der? Den lille metaldims på få millimeter!
Det var din selvstændighed der sporede mig ind på at vores næste hund skulle være en spidshund. Det var nok den del af dig der var sibirian husky, der prægede dig så meget. Så flokken er vokset med vores dejlige lundehunde og finske hyrdehunde. Du har altid vist dig som en dygtig leder af flokken. Du behøvede aldrig at bevise det var dig der var flokleder. Alle respekterede dig.
Når vinteren var ved at være forbi, vidste du ikke noget bedre end at ligge i græsset ude i haven og snuse op mod vinden. Vi kunne være helt sikre på, at nu var foråret lige rundt om hjørnet. Du havde en fantastisk evne til at fornemme vejrets omskiften.
Din sidste dag tog vi ned til stranden, hvor du elskede at komme. Du var for svag til at komme ned og få den sidste svømmetur. Men du sad i bilen og indsnusede den dejlige havlugt og man kunne se på dig at du nød det. Så en bedre afslutning kunne du ikke få.
Du vil altid have en stor plads i mit hjerte. Jeg håber du vil tage dig godt af Mikkel og Cayla, mens i venter ved regnbuebroen.





SPK udstilling Års 12.10.2013 – Niisa
Dommer: Marianne Holmli, Norge
Kritik: Velbalanceret men kunne ønske hende et nr større, feminint hoved med velplacerede ører, super over- og underlinje, velvinklet, tilstrækkelig udpræget i forbensbevægelserne, godt udviklede tæer, vacker pels og farve, trevligt temperament.
Bedømmelse: Excellent CK ch.kl. plac.1 BIR
SPK udstilling Års 12.10.2013 – Lievä
Kritik: Good size, nice type, head with good expressions, nice earset, excellent neck and withers, good croup, angulations ok, coat is changing, movement ok
Bedømmelse: Excellent CK ch.kl. plac.1 klubcert BIR
SPK udstilling Års 12.10.2013 – Lava
Dommer: Monika Blaha, Østrig
Kritik: Nice bitch, excellent head and pigment, nice earset, good neck, withers and croup, good ribcage and angulation, correct marks, movement ok,
Bedømmelse: Excellent CK åben kl. plac.1 cert BIK2
Efterårsskovtur 6.10.2013
16 lundehunde var samlet til skovtur i den dejlige Bognæs skov i Nordvestsjælland og de havde taget deres 17 to-benede familiemedlemmer med. Vejret var fantastisk flot, så efter en tur langs vandet og gennem skoven kunne vi tage kaffen i det fri.
Mange af hundene havde et nært familieforhold til hinanden:
Keeza (Nysom Keeza) 10½ år – mor til …
Molda (Keeza’s Lunde Molda) & Theis (Keeza’s Lunde Megin) 6½ år
Oona (Keeza’s Lunde Oona) 3½ år – halvsøster til Molda & Theis (samme mor – Keeza)
Roar (Keeza’s Lunde Roar) & Rupis (Keeza’s Lunde Rupis) 1½ år – halvbrødre til Oona (samme far – Frontpage Frey)
Oda (Nysom Oda Oline) 8 mdr – halvsøster til Oona, Roar & Rupis (samme far – Frontpage Frey)
Veli (Lyrypa’s Veli) 4½ år – mor til Oda
Siri (Keeza’s Lunde Siri) 5 mdr – halvsøster til Roar & Rupis (samme mor – Paluna’s Gaia Saradatter)
Lunde (Syrinborgs Turbo Stig) 2 år – far til Siri
Nema (Keeza’s Lunde Nema) 4½ år – halvsøster til Roar, Rupis & Siri (samme mor – Paluna’s Gaia Saradatter)
Fem hunde var afsted uden deres nærmeste:
Lunda (Ulfrigga Lundes Lunda) 7½ år
Noddie (Heldagers Njord) 7½ år
Wilma (Hammarhöjdens Sherrie) 4 år
Pawline (Ulfrigga Lundes Pawline) 2 år
Donna (Moonheim Zackes Donna) 1½ år













































